Bemærkning
  • Lack of access rights - File '/C:/DOCUME%7E1/tfu/LOCALS%7E1/Temp/msohtmlclip1/01/clip_image009.gif'
  • Lack of access rights - File '/C:/DOCUME%7E1/tfu/LOCALS%7E1/Temp/msohtmlclip1/01/clip_image009.gif'

Artikler

Topløse MR2'ere

Topløse MR2’ere

Af: Thomas Funder

TRD

 

Her er en lille historie om to knapt så kendte medlemmer af MR2 familien: AW11 Convertible og SW20 Spide

I 1985 skrev den britiske journalist Jeremy Coulter: ”Jeg kan ikke undgå at lægge mærke til, at MR2’eren (red: AW11) ville se godt ud som convertible – hva’ siger I til det Toyota??.....”. Svaret fra Toyota var, at taget bar for meget af karossens styrke, til at der kunne laves en helt åben model; ”Men måske en targa”. Targa modellen kom da også i 1987.

Aw11conv

I USA, hvor alt kan lade sig gøre, havde man hos firmaet ”Modern Motors” også tænkt samme tanke, så de kontaktede Toyota USA med et forslag: ”Vi kapper toppen af en standard MR2 og sætter et stoftag på. Hvis I har nogen kunder der er interesserede så send dem ned til os”.

Toyota USA så en mulighed i projektet, især i USA hvor convertibles udgør en temmelig stor markedsdel. Toyota Japan havde som sagt ingen planer havde om at levere en fabriks-convertible, så de indgik en aftale med Modern Motors.

Toyota leverede fabriksnye MR2’ere til Modern Motors, tilbød teknisk hjælp bl.a. med at få beslagene til stoftaget til at fungere (Man prøvede først at bruge beslagene fra Celica convertible, men de kunne ikke bruges.)Aw11conv2Modern Motors strippede kabinen og monterede forstærkninger i især vinduesrammen og i dørpanelerne.

De første købere måtte betale en merpris på 5000$, venter 3 uger ekstra på levering og skrive under på at de ville udfylde periodiske spørgeskemaer ang. bilens tekniske stand, forslag til forbedringer osv.

Tre prototyper (1 rød, 1 hvid og 1 sort) blev bygget. Derefter byggede Modern Motors 15 convertibles før samarbejdet med Toyota USA ophørte. Modern Motors eksisterer så vidt vides stadig, men under et nyt navn. Det vides ikke med sikkerhed hvor mange biler der stadig er tilbage, men mange nævner tallet 9. Der dukker en gang imellem én op på eBay, og mindst et medlem af den danske MR2 klub har haft chance for at købe én – gæt hvem? Wink

Med SW20’eren (MR2 MKII) greb Toyota det lidt anderledes an. Her lod man Toyotas afdeling for motorsport - TRD - tage sig af ombygningen. Pudsigt nok var det Toyotas Design Studio i Californien som stod for inspirationen – pudsigt fordi det aldrig var planen at Spideren skulle sælges udenfor Japan.

SW20spyder

Resultatet blev en langt mere ’færdig’ bil en AW11’eren, og samtidigt en af de smukkeste Spiders til dato efter min mening.Ligesom linierne i SW20’eren er kraftigt inspireret af et kendt italiensk bilmærke Smile ligeså lånte man betegnelsen "Spider" til den topløse MR2. Spideren blev kun produceret med 3S-GE motoren, men i seneste version som på det japanske marked leverede 200hk @ 7000 o/min.

Vægten lå på 1260 kg i modsætning til den alm. SW20 på 1160 kg. Bl.a. en motorklap i glasfiber er med til at holde mervægten nede på ’kun’ små 100 kg. Så vidt vides, blev der kun fremstillet 91 SW20 Spiders, og de blev solgt til samme pris som SW20 Turbo modellerne (hvilket vil sige ca. 169.000 kr. i 1996).

I dag er mindst 5 Spiders eksporteret – fortrinsvist til Englang – og prisen er mangedoblet da mange mener at Spideren er en af de mest eftertragtede Toyota’er i dag – på linie med 2000GT.

SW20spyderTekstbox