Senest i forum

  • Ingen indlæg at vise.

Klub info

Om klubben

MR2 Drivers Club er en klub for alle der interesserer sig for Toyota's MR2 modeller, og det uanset om du ejer en MR2 eller ej.

Vi er pt. ca. 100 medlemmer i klubben som blev stiftet i 1991.

Klubben afholder to klubtræf årligt, ét vest og ét øst for Storebælt. derudover deltager klubben i en række andre arrangementer der er relevante for klubbens medlemmer, her kan nævnes messer, lovlige gaderæs arrangementer, autojubles osv.

Som medlem af klubben får du adgang til en række fordele. De to vigtigste er at du som medlem har mulighed for at komme til klubtræf og møde andre MR2 interesserede. Udover at klubtræffene *altid* er hyggelige familie orienterede sammenkomster, så har du her en enestående mulighed for at stille spørgsmål om ALT der har med MR2 at gøre - og du får ikke bedre og mere kvalificerede svar andre steder!

Vi ved simpelthen ALT om MR2'ere :-)





 

 

 

Den anden store fordel består i adgangen til reservedele. De første MR2'ere nærmer sig hastigt de 25 år og det betyder at mange reservedele nu er udgåede og ikke længere kan købes hos Toyota. I klubben er der mange der har dele liggende på hylden og som medlem finder du ikke bedre muligheder for at finde dele til din bil end her.

 

Indmeldelse

Hvis du har lyst til at være med i klubben, uanset om du planlægger at møde op til træf eller bare gerne vil ha' mulighed for at finde reservedele så kontakt formand@mr2-driversclub.dk.

 

Medlemmer online

Ingen

Formandens klumme

Vinter

 

Så blev det den tid igen.., vintertid.
Vores MR2’er er allerede puttet lunt væk og den sidste køretur hjem fra træffet i Holland er allerede historie. 6 Danske biler blev det til, ja, det havde været 7 hvis Thomas havde nået at blive færdig med evighedsprojektet, men herom sikkert mere i et kommende nummer, der skal jo også være noget til senere når det for alvor er blevet rigtig mørkt..


Og så skal jeg lige skynde mig at komme med en undskyldning..
De fleste har sikkert modtaget et girokort til indbetalingen af næste års kontingent.
Desværre fik jeg ikke rettet teksten som sidst blev brugt da der blev sendt rykkere ud i foråret.
Der er selvfølgelig tale om kontingent for 2010 og jeg håber da I ser igennem fingre med denne lille smutter og betaler alligevel :-)

Denne gang kan I se frem til et rigtig godt indlæg fra Ruth. Ja, jeg jubler.., ikke for at forklejne de sædvanlige skribenter som gør det rigtig godt (og heldigvis også ofte), men det er dejlig forfriskende at læse om andres indtryk og oplevelser.. lad os endelig få mere af den slags,   hint hint. (< slet skjult opfordring),

God fornøjelse med klubbladet, og vi ses forhåbentlig snart til et af de vinter minitræf der kommer

Vi ses derude..

Med venlig hilsen
Johnny Friis
Formand